SB – HVAD ER DET?

 

SB betyder Sydjysk Brydering.

Indtil for et par år siden var det en sammenslutning af klubberne Alsia, Sønderborg, Uffe, Padborg, KIF, Nr. Åby Brydeklub og Hercules, Odense. Samarbejdet omfattede begynderstævner og sommerlejr, men gik af årsager, der forekommer undertegnede dunkle – det er jo immervæk et par år siden! – i sig selv igen.

Nu genopstår samarbejdet, og det er der flere gode grunde til, bl.a.:

Klubberne ligger tæt på, så der spares tid og benzin. Der er større chance for, at forældrene har lyst til at tage med, når man ikke skal på langfart, men kan være hjemme igen midt på eftermiddagen.

Prisen er overkommelig: 50 kr., og trænerne kan bedre sikre bryderne fair modstand.

På et møde i Koldinghallerne den 2. juni blev repræsentanter fra Horsens, Nr. Åby, Alsia og KIF enige om reglerne for det kommende stævnesamarbejde. Hercules har efterfølgende meldt sig under fanerne, mens Uffe er lukket.

For den kommende sæson er der aftalt nybegynder-/begynderstævner – bryderne må højst have gået til brydning i 2 år – i Nr. Åby den 9. oktober, i Sønderborg den 8. januar og i Horsens den 12. marts, og SB-klubberne er alle indbudt til KIF’s sommerlejr i september.

Vi forventer, at samarbejdet bliver til stor glæde og gavn for vore begyndere og dermed for klubberne.

 

Torben Lindby

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 7. juni 2010